Handrainn
Home Up

 

 

Uppsgn skrifleg og bundin vi 1. okt.,en gild nema kaupandi s skuldlaus. Afgreisla blasins er Laugarvegi nr. 36. (ri 1900)


Frleikur r
DVL.

tgefandi Torfhildur orsteinsdttir Holm
Reykjavk, prentu Flagsprentsmijunni.

Blai kostar hr landi 1 kr. 25 au.
erlendis 2 kr. Helmingur borgist fyrir
1. jl en hitt vi ramt.

Ath. stafsetning er eins og er blainu.

mislegt.  (tt r ensku)  Tak 2 hluta af gu matarsalti, 1 af muldum hvtasykri og 1 af saltptri, og blanda essu vel saman. hvert pund af smjri arf 1 nzu af essu, sem hnoa vel inn a; san er smjri geymt kldum sta og vel um bi. geymist a skemt 2 r.

________________________

Ef tra m grein sem stendur skublai hinn raui Perubark (knn) a vera gott meal vi ofdrykkju, og er brka af mrgum Amerskum lknum og kva heppnast vel. a var annig uppgtva, a egar gula skin geysai (yellow fever) voru margir lknair me essum berki, en egar eir komu aftu til heilsu hfu eir andstygg vni, eir vru ur mestu drykkjumenn.

________________________

egar ofnar eru burstair, a lta saman vi svertuna annahvort srp ea llu heldur mulinn hvtan sykur, sem fljtt brnar. Glansinn verur fegri og varanlegri

________________________

Til pris geta menn blanda msum litum kertatlg og haft au annig ljsbl, grn, gul, rau og bleik.

______________________

Skipasaum er gott a reka ofan tjru um lei og hann er smaur, hann rygar traulega.

_________________________

Gamall bndi sagi um syni sna; egar eir voru fr 16 til 25 ra vissu eir meira en g, fr 25 til 30 vissu eir eins miki, fr 30 til 40 spuru eir mig til ra, og eftir a megengu eir a gamli pabbi vissi lka sitthva.         (Norden)

1.rg. Reykjavk, jn 1901 nr.6

mislegt.

A velja ga mjlkurk. Hva vikemur srstkum merkjum henni ber ekki llum saman um au; einn litur etta merki gott og annar hitt, en allir eru samykkir v, a r kr, sem eru valar, sterklegar, teygar og fjrlegar, su berti en r lngu og holdgrnnu. Srstaklega er lg herzla a kviurinn s str og valur framan vi jgri. Samsvarandi essu vaxtarlagi verur aflandi laut niur baki, hryggurinn a vera liugur um samskeytin en vva sterkur (yet well knitted with muscles), og mjamagrindin framstandandi me breium og lngum mjmum, rifin nokku afturliggjandi, langt milli framftanna og herablin eiga a skilja sig svo vel fr herakambinum a hgt s a koma hendi milli eirra. etta vaxtarlag svarar vel til rmgs rifjahylkis og bendir g lffri og ga hfileika a heila teki.

1.rg. Reykjavk, jl 1901 nr.7

A vo vandaa kniplingabora. Fyll flsku me kldu vatni, fr hana sokk og bind fyrir ba enda hans, svo hn s stug innan honum, fest svo ea nl knipli vel utan hana. Set flskuna svo ofan pott me kldu vatni og ofurlitlu af spu og lt vatni sja. Skola svo knipli upp r nokkrum vtnum og urka. egar a er urt, leggist a innan stra bk, ea eitthva vligt, og set undir ungt farg. Drt og fallegt knipl getur liti t eins og ntt, s essi afer vihf.

1.rg. Reykjavk, september 1901 nr.10

Franskur vottur. essi afer til a vo ft hefur veri tekin upp nokkrum frnskum borgum og verskuldar a henni s haldi lofti, v vi hana sparast mikill tmi, a kostnaurinn verur ekki svo mikill. Aferin er svona: 2 pund af spu eru bleytt litlu volgu vatni ar til etta verur eins og deig san er etta lti saman vi 40 potta af vatni, ein matskei af terpentnu og 2 matskeiar af ammnaki, smuleiis etta hrrt vel saman, svo er etta hita, en ekki meira en hendin getur ola. Niur enna lg eru svo ftin ltin, sem a vo, og eiga au a liggja niri honum 2 klukkutma og stampurinn vel byrgur mean. Eftir a eru ftin vegin upp r spuvatni og hreinu vatni og blmu volgu vatni. enna lg m hita seinna og hafa annan vott, en verur a bta hann 1 skei af hvoru terpentnu og ammnaki. essi afer sparar mikinn tma, erfii og eldivi, en ftin vera miklu hvtari, en me nokkurri annari afer og hvorki arf a hafa vottabor ea klapp, sem sltur ftunum svo miki.

Smvegis  A fylla upp gt ea rifur, sem eru glfum o.fl. Gera skal skal deig r 1 pundi af hveitimli me 3 pottum af vatni, lta svo a 1 matskei af muldu lni og nokku af niurtttum dagblaapappr, svo er a lti sja ar til a verur jafnykkt og ktti, svo er a sett ofan holurnar me hnf og verur hart.

 2.rg. Reykjavk, marz 1902 nr.3

Smvegis  Oludkar geta liti t eins og nir ef eir eru vegnir einu sinni hverjum mnui upp r mjlkurblndu jafn miklu af undanrennu og vatni svo skal nudda einu sinni hverjum 3 mnuum r lnolu, nefnilega lta nokkra dropa af henni drjpa dkinn og nudda hana vel hann og fga hann eftir me gmlum silkiklt, me essari afer geta eir haldi sr mrg r.

2.rg. Reykjavk, marz 1902 nr.4

Blmstursaumur   essi saumur, sem er svo gamall og er svo miklu liti, er svo auveldur a aeins urfa fein or til a lsa honum. Uppdrtturinn er dreginn upp verkefni vanalegan htt, verkefni er svo fest saumagrind (Ramma) vanalegan htt, svo er nlinni stungi upp gegnum mijuna fyrsta sporinu og annig er haldi fram a sauma, .e. einlgt stungi upp mijuna sasta sporinu, en svo nkvmlega og vel a slsporin liggi beinni lnu, sumir stinga jafnan nlinni upp ofurlti fjr miju sporsins, og getur hver haft afer, sem honum fellur bezt.  En blmstursaumur s svona auveldur, tekur nklega enginn saumur honum fram fegur s hann vel gerur. Tilbreytingar honum eru og margar og lt g r fylgja smtt og smtt.

T..H.

2.rg. Reykjavk, aprl 1902 nr.4

Blmstursaumur   Me blmstursaum m bezt sauma klna og anna, sem a sna ljs, skugga og fellingar ftum, andlit o.s.frv. eins og m sj af gmlum saumuum myndum, sem flestar munu gjrar me essum saum, og var s list mest flgin v a breyta sporunum, t.d. liggja sumar lnurnar versum lengri ea styttri rum, arar langsetis og enn arar bogamyndaar o.s.frv. Til dmis ar sem rautt er innan rsarknapp, er hi grna utan me hnum sauma rangsetis en hi raua miju ea kolli hans boga versum, dkkrautt nest, svo ljsara rautt og sast hvtrautt, en bikarinn neanundir dkkgrnn, versum saumaur bogamyndaur. Rsir vera a vera nkvmlega teiknaar eins og blin eiga a vera, v ar m ekkert geta sr til, san er hvert bla taf fyrir sig, sauma sm stulum langsetis, en hver stuull er saumaur ekki breiari en 2 3 spor og verur ar nkvmlega a fylgja teikningunni, litlum rsarblum er stuullinn allur yfir blai me sama lit, t.d. dkkrauur hinn nsti stuull, sem tekur vi af essum ljsari og hinn riji, ljsastur, og svo f.rv. Svona eru litbreytingarnar hafar gamla blmstursaumnum, strum rsarlaufumgeta stularnir ori 4 5 me mismunandi litbreytingum. Auvita vera yztu og efstu lauf rsarinnar lauf ea bogamyndu af v teikningin er annig, essvegna eru sporin sumum stulunum mismunandi lng t.d. yzt 1 2 nlspor, nst 3 4 o.s.frv. ar til mija stuulsins er komin, fkka sporin aftur a sama skapi. Upp ennan htt verur allt heild bogamynda ar sem um blm er a ra, vanalega snr kpan boganum upp, en getur a komi fyrir fornum saum, ar sem um ljsbreytingar er a gera, a bogarnir sni msa vegu, v a sauma s me sama lit, myndast einskonar skuggar ea litbreytingar eftir v, hvernig essi og hinn kaflinn snr gagnvart eim nsta.

Smvegis  a er alkunnugt, a egar flauel hefur vkna, skemmist a ekki einungis, heldur verur flosi v hart og samfellt, en til ess a gera a jafngott verur a gera a vel deigt rangabori og halda v svo uppi yfir sjheitu jrni, en lta a ekki koma vi a. Eftir ltinn tma verur a jafngott. etta er mjg skiljanlegt. Vi hitann af jrninu gufar bleytan t um efra bori og rengir sr milli flosranna og skilur annig hvern fr rum.

Kjtpkill   20 pottar af vatni, 4 pottar af salti, hlft pund af saltptri. 1   pd. af pursykri er soi saman 15 mntur og hellt kldu yfir kjti.

Munnherkjur (Locked-yaw)  Tak brennandi kolastykki t r eldinum, nrri v tbrunni, lt drjpa a nokkra dropa af olu (Sweet or Olive-oil) hald san kjlkanum ea eim veika lim yfir reiknum, eins nlgt og hgt er. etta verur a endurtaka 2 3 dag. etta meal hefur reynzt vel, og a jafnvel eftir a kjlkarnir hafa veri ornir stirnair (Stiff). Mundi etta r ekki vera hentugt a vihafa egar skepnur ver klumsa?

2.rg. Reykjavk, ma 1902 nr.5

Blmstursaumur   Fjlur, su r opnar, eru r alloftast saumaar bogamynduum stulum, hvert lauf 3 4 stulum eftir str. Yzt ljsast-fjlubltt, dekkra og dekkst innst. annig eru ll laufin saumu. Svo er saumaur brandgulurhringur innst, ein r af hvt-gulum frhntum, og mijunni rau-gulir frhntar   strum rsa trennum eru leggirnir nest og nokku upp eftir saumair me dkk- ea raubrnum lit, til beggja hlia, en gulgrnum mii, stundum me 3 mismunandi grnum lit. Efri hluti leggjanna er hafur nokku ljsbrnn og s sauma nokku ljsleitt efni, er haft dkkt, ea dkkbrnt fram me leggjunum a neanveru.

2.rg. Reykjavk, jl 1902 nr.7

Blmstursaumur Ffill ea sley opin. Blin eru vanalega 5 og egar maur sr r jrinni blma, eru r hvtgular, einlitar, en koma fyrir auga skyggar nest, en r eru blmstursaum saumaar me 3 4 mismunandi gulum litum og stulum eins og fyrr er sagt og me smu afer. Allra nest vi fri eru blin hf dekkst raugul, nrri v rau me dkkri lnu ar sem gula litbreytingin byrjar. Fri, ljsgulur hringur, annar lti ljsari og a innsta hvtt, mijunni eru stundum hafir 1 2 frhntar hvtgrir. Su saumair strri sleyjar ar, sem ltil bl ggjast upp milli meginblaanna, eru au hf me dekkri lit skum skuggans af strri laufunum, en ljsast oddinn.  a ber vi gmlum blmstursaum a fri er bi til ruvsi em me frhntum, einkanlega strum rsum og er a annig bi til, a tv spor eru saumu jafnhlia me hnappagarasaum, svo nnur tv eins, en lti haft milli eirra og hinna fyrri o.s.frv. nstu r er sauma eins, en koma hnappagarasporin yfir hafti sem var milli hinna fyrri o.s.frv. enna saum m hafa vi margt fleira.

A n fitublettum r ftum  Maur sr oft benzin og terpentnu hafa rttilega til a n fitublettum r ftum. Blettirnir eru vanalega vttir me essu ru hvoru og eru svo lengi nuddair me tusku,    fljtu bragi virist sem etta dugi, me v a bletturinn er horfinn, en egar fari er a brka flkina og hn verur rykug, koma gallarnir ljs; bletturinn sst aftur og verur hlfu verri en fyr. Me essari afer losnar fitan a snnu vi terpantnuna ea benzninu, en hn dreifir sr lengra t, en fer ekki burtu, v bi essi efni gufa burtu, en fitan, sem ekki gufar burtu, verur eftir, a eins me eirri breytingu, a bletturinn verur miki strri og sst seinna, egar ryki sezt hann.  S eina rtta afer til a n ess kyns blettum burtu er essi: Tak eina rk af ykku subrfi (Filtrerpapir, lklega grum, linum og ykkum umbapappr). Brjt hana saman ar til hn verur 1/8 r rk, ofan enna ykka pappr er svo bletturinn lagur, svo er hann vel vttur me benzini ea hreinsari terpentnu, er jafnykkt papprslag lagt ofan hann og svo stroki fast yfir me kldu pressujrni. Me essari afer hverfur bletturinn gersamlega, af hvaa tagi sem hann er, og papprinn drekkur fituna sig. S bletturinn mjg grmtekinn verur a gera etta tvisvar sinnum. ar e benzin er mjg eldfimt m ekki gera etta nlgt eldi ea ljsi.

2.rg. Reykjavk, gst 1902 nr.8

Smvegis (tt)  vandaa ykka damask-bordka og pentudka arf ekki a hafa lnsterkju. Franskar vottakonur eru httar v.
egar bi er a vo og urka mtulega dkinn til a jrndragast, er honum dft ofan sjandi vatn og urrundnir innan lrefti og fljtt jrndregnir me svo heitu jrni, sem hgt er n ess a brenna . Me essari afer vera eir fallegir, stfir og gljandi. vandaa bordka m jrndraga me einu broti og leggja svo lauslega saman, en vandaa dka, sem hafir eru vi gestabo og htleg tkifri tti a jrndraga n nokkurs brots en leggja lauslega saman mijunni og vefja san upp strt kefli, ar til a eir eru brkair, og ur en eir eru lagir bori er hgt a n brotinu r me v a leggja undir a bor, sem haft er vi skyrtur, og draga a me mtulega heitu jrni. Pentudka a draga langsetis og leggja lauslega saman og hafa fangamarki utan.

______________________________

Jrnpottar og nnur lt, sem sjaldan eru brku vilja ryga, til a koma veg fyrir a er gott a ba til graut ea unnt deig r sta, vatni, og lnsterkju og maka v innan um ltin. etta er hgt a vo af egar arf a brka au.

_____________________________

Hell vatni afklippur af hrosshfum lt a svo standa eim viku, er a ori mtulega krftugt. Vkva me essum legi bi potta og gara blm annanhern dag.

2.rg. Reykjavk, september 1902 nr.9

Japanskt Cement.  Blanda hrsgrjnahveiti saman vi ofurlti af kldu vatni, bt svo smtt og smtt heitu vatni a, ar til a er ori mtuega ykkt, en einlgt verur a hrra v mean. San er etta soi 1 mntu hreinum potti. etta lm er mjg hvtt og nrri v gagnstt, og er essvegna haft til a lma allt, sem vanda er af papprsverkum, sem arf a lma me sterku og litlausu lmi.

A n blettum r hsggnum.  Ediki, olu (sweetoil) og terpentnu er blanda saman, upp r essu er bletturinn nuddaur me ullartusku.

2.rg. Reykjavk, oktber 1902 nr.10

Smvegis  Sl bi hvtunni og rauunni r eggi saman leirskl, hell san smtt og smtt og hrr mean sjandi tevatni a. etta er mjg lkt gum rjma.

____________________________

Set dlti af sykri vanalegt blek, skrifa svo me v pappr, svo egar arf a f afskrift af v, skal taka pappr jafn stran, strjka yfir hann deigum svamp og leggja papprinn svo yfir hi skrifaa, svo er nokku heitt pressujrn stroki yfir hann, og skriftin mun   koma t skrifaa brfinu.

M skrift.  Tak ltinn mlara-pensil og vo me honum hina daufu skrift upp r prssiskri pottosku, uppleystri vatni, (Solution of prussiate of potask), og mun skriftin aftur koma ljs ef papprinn er skemdur.

Til ess a lampar rjki ekki, er gott a vta kveikinn sterku ediki og lta hann vel orna ur hann er brkaur.              (The Universal Receipt Book)

A ba til stungna blafetla, hornkrfur o.fl.  Legg munstur ranghverfan gran ea bleikan gljpappr, helzt ykkan, sting san alt munstri tt me fnni nl, svo a oddurinn a eins ggist t r ytra borinu. A v bnu er a fernisera rttuna og snii eftri v, hva a a vera.

2.rg. Reykjavk, desember 1902 nr.12 

Lampayrill.  Fyrst eru fytjaar upp 5 6 lykkjur me heklu nl og r svo festar saman, svo er hekla utan um r me fastalykkjum ar til kringlan er orin str vi 2. kr. pening, ea vel a, er teki gisnara lykkjurnar t.d. fari ara hvora lykkju og hekla smuleiis fastar lykkjur og svona er haldi fram ar til er kominn kringlttur hlkur  svo er hann heklaur ar til hann er orinn mtulega langur fyrir lampayril. er ull vafin utan um sptu og hlkurinn settur upp hana ann enda hennar sem ullin er vafin um. Ranga bori snr t. Svo er hlkurinn dregin saman a ofan me snru svo hann festist vi sptuna.   egar arf a vo han er svo auvelt a n honum af.

Smvegis  Fransbrau ea sigtibrau sem er ori hart skal skera sneiar og baka eldi (toast) bum hlium, ar til a er ori allt brnt, en ekki brennt. Svo skal setja sneiarnar ofan leirkrukku og hella ar sjandi vatni. skal lylja krukkuna vel, ar til vatni er ori kalt. er etta haft fyrir drykkjarvatn og helst vi mltir. a a vera mjg hollt fyrir meltinguna.                                        ( The Recepts Book.)

Brkur af strnu er soinn me sykri og lti klna hreinu lofti, ar til sykri verur lkt og kristallar.

Blanda saman heitu vatni og galli r naugrip, vo san svart silki, sem blettir hafa komi , upp r essu beggja megin og verur stundum a gera etta oftar en einu sinni, kreista a vel en vinda ekki, vo a san upp r hreinu vatni ar til a er ori vel hreint, er svampi dft ofan unnt lmvatn og stroki me honum yfir ranga bori, svo er a nlt niur bor til a orna.

stain fyrir a vo lemstraar hendur eingngu upp r spu er betra a hafa haframjl og nudda v vel inn hendurnar hvert sinn sem r eru vegnar og nudda r svo vel eftir til a fjarlgja allan raka.

Til a n fitiblettum r silki skal lta fnt franskt kalk blettinn og halda honum svo nlgt eldi ea heitu vatni, feitin brnar og kalki eyir henni. Svo er a bursta af.

3.rg. Reykjavk, janar 1903 nr.1

Smvegis   Silfur er gott a vo upp r v vatni, sem kartflur hafa veri sonar .

gtt meal fyrir hendur, sem eru rispaar brenndar ea srar er eftirfylgjandi: tak 3 drachms (camphor Gum) 3 af hvtu vaxi, 3 af (Spermaceti), 2 af olive (olu) set etta allt saman kastarolu yfir eld, ar sem a brnar seint og verur a htu smyrsli feinum mntum. Ef hendurnar eru srar smyr r kvldin fyrir httatma me essu og sof me glfa; 1 ea 2 dagar munu lkna r til fulls.

3.rg. Reykjavk, aprl 1903 nr.4

Smvegis
Ljsahlf (Lampeskrm) 
Falleg, hentug og fljtleg.  8 stykki af pappa (Cardboard) er klippt, hvert eirra 15 uml. Langt og 2 uml. Breitt a ofan, en a nean 7   uml.   fyrstunni eru ll stykkin hf jafnbrei 7 uml. en eru svo kringd niur og orurlti aflandi mitti haft eim egar niur dregur sem svarar 1 uml. fyrir ofan laufin sem eru hf nest. au eru klippt svo a furlitlar aflandi axlir koma au nest til beggja hlia, en rija xlin v miju er lti eitt lengri. etta er ekki kringt svo miki a a megi kallast lauf. Svo eru sniin jafnmrg stykki af grnu lrefti ea silki, en ofbo lti strri, v rairnar v eiga a leggjast inn af. essi grnu stykki eru saumaar miskonar rsir ea munstur, eftir v sem hver vill me brnum silkitvinna 6 mismunandi litbreytingum, en laufin a ofan au eru ofurlti kringd til hlianna og a eins sjanlega lgst miju og a nean er saumu me hnappagataspori nokku breiu allt kring og me hvtum silkitvinna, en ekki klippt kring um au, v rairnar eiga a leggjast inn af. essi grnu stykki eru svo lg yfir pappapjtlurnar vel og nkvmlega, og rairnar eim lmdar niur ranga bori me hveitilmi ea ru og hvert stykki fra me hvtu silki ea pappr, sem svo er lmt niur og yfir allar rairnar grna tauginu, sem inn af gekk, en samt ekki svo tpt, a fri ggist t undan og sjist rtta borinu. egar hvert stykki er bi, eru stungin 5 gt me jfnu millibili hvora hli ess og au kappmellu me brnum silkitvinna og stykkin san fest hert vi anna me v a draga grna silkisnru gegn um hver gt og hn svo fest niur innra bori ea bundin lykkja hana  annig er gert vi hvert einasta gat, ar til ljshlfin er ll samfst.

3.rg. Reykjavk, ma 1903 nr.5

Smvegis
Prjna kgur. 
Garni a ea silkitvinninn er hafur 4 faldur, ekki tvinnaur saman, og eru allir ttirnir prjnair eins og einn rur vri. m fytja upp 12 lykkjur m hafa r bi fleiri og frri eftir vild, smuleiis m hafa bekkjunu hvaa prjn sem vill og prjna perlur hann, og verur a draga r upp einn rinn, v r ganga ekki upp alla einu, en ar e s rur er prjnaur me hinum m haga perlunum munstur eins og hver vill, ef r eru hafar. Lka m hafa tprjn bekknum t.d. ein lykkja er prjnu fyrst svo slegi upp og teki r og etta gert tvisvar sinnum, annig er allur bekkurinn prjnaur og me garaprjni ar til hann er orin eins langur og hann a vera t.d. sjal, hlstrefil ea ess httar, eru felldar af 7 lykkjur, ef upp voru fytjaar 12 lykkjur en 5 6 lykkjum hinumegin steypt niur. San eru r allar rakktar upp eftir endilngum bekknum, og er a kgri, sem af v garni var fjrfallt verur mtulega ykkt.

Ofur lti af kamfri og vatni, m brka til a kola r munninu og hlsinum s maur andrammur. Vi handa raka er gott volgt lns-vatn.

Gti a hverju r hafi mest grtt ea tapa, ea hva arsamast hefir veri, getgtu bskapur borgar sig ekki.

3.rg. Reykjavk, jn 1903 nr.6

Smvegis  Fleig burtu lnrekkjuvoum num og koddaverum og fur r ess sta ullarrkkjuvoir og ullarteppi og ullardkskoddaver. Lreft nst holdinu er mjg skalegt, bamullin heldur sr srum hita og tgufun fr lkamanum og annig andar maur a sr eitruu lofti alla nttina sumar og vetur, og a eitraa loft orsakar gigt (Rheumatism). En v hvlir ullarvoum, halda r ekki tdmpuninni sr, heldur fer hn gegnum r og hverfur.

Eplahlaup (jelly)  gtt hlaup af eplabrk og kjarnanum, lt vatn etta og sj ar til eplin eru soin skinni er flagna utan af eim, sa etta svo og lt sykur , eftir v hva lgurinn er mikill, ofulti af strnuvkva, feina negulnagla og ofurlti af engifer.

Uxabl er vel sa og san urka og muli mjg fnt, og svo sigta svo a veri jafnt og fnt, ar eftir er etta blduft sett form og a san lti standa fr 5 til 10 mntur 100 ea 150 gra hita, teki svo og lti klna. Me essu eru smisgripir r tr fgair.

3.rg. Reykjavk, jl1903 nr.7

Smvegis  Betra meal vi litlum srum og skinnkasti og sem fyr grir er varla hgt a f heldur enn hina unnu himnu innan r hnu eggi. Sri er hreinsa fyrst en ekki of miki vatn vihaft, en allt  skarn verur a nst burtu. ar eftir er essi unna himna lg yfir a ea skinnkasti, me innra bor hennar a srinu, su srin nokku str m leggja nokkrar himnur hverja ofan ara og hverja utan vi ara. essi lmda himna varnar loftinu a komast a srinu og kemur oft fljtum bata til leiar, og til ess a himnan haggist ekki verur a binda lreft utan um a.

Svo brau mygli ekki.  egar bi er a taka au t r ofninum eru au ltin tman mjlugan poka, annig a efri bor eirra liggi saman svo er bundi fyrir hann og hann hengdur upp svalan sta. egar svo a hafa brauin, eru au tekin r honum daginn ur, burstu san me litlum votum bursta og lg san niur kjallara, eftir etta geta au geymzt skemmd nokkrar vikur.              (Hus og Hjem)

3.rg. Reykjavk, september 1903 nr.9

Smvegis.
Hedebo-saumur. 
tsaumur essi er bi sterkur og fallegur. Hann er vanalega saumaur hvtt hrlreft me hvtum hrtvinna. Uppdrttir eru annig lagair, a eir eiga a klippast t.  egar bi er a teikna er rtt undir me smum jfnum sporum, ein umfer kring ar sem hvert gat a vera; v nst er sauma yfir ringuna me kapmelluspori, annig a rstin sporinu snr inn a gatinu. Gtin geta veri mislega lgu eftir v sem uppdrttirnir benda . Svo eru saumair grunnar innan ; eir eru a mestu leiti saumair me sama spori og haft er hnappagtum, en geta liti svo margvslega t, eftir v hvort sauma er tt ea gisi og hvern htt sporunum er komi fyrir, annig m mynda smgert netverk, rhyrninga, lauf, boga o.s.frv. Grunnurinn er fest hr og hvar rstina kapmellusporunum, sem sauma er utan me gatinu. egar bi er a sauma grunnana, er lrefti klippt varlega burt og ess gtt a skemma ekki tsauminn.  Hedebo-saumur er miklu afhaldi og n sem stendur hst mins; hann er upprunalega fr heiahruum Jtlandi og hefir aan nafn sitt. a er sauma mjg miki af honum Danmrku og seldur hu veri bi til Englands, Amerku og var.  tgefandi Dvalar tekur a sr nstkomandi vetur a tvega efni og uppdrtti, samt teikna og byrju stykki hedebo-saum fyrir skilvsa kaupendur Dvalar, sem kynnu a ska eftir a lra saum enna, en hafa ekki stur til a ganga skla ar sem hann er kenndur.  eir sem vilja nota sr tilbo etta, vera a senda peninga me pntuninni fyrir v sem um er bei og svo burargjald.

3.rg. Reykjavk, nvember 1903 nr.11

Vefnaur.  Tvbreian dk m vefa einbreian vefstl, annig a bir jararnir vera rum megin en lykkja hinum megin, svo taui liggur tvfalt vefstlnum. a eru brku 4 hafaldaskft og 4 ftskft. Fyst er raki helmingi rafleira en venjulegan einbreian vef, svo er dregi r, fyrst aftasta, svo nst aftasta, nstfremsta, og loks fremsta skafti. annig er haldi fram, ar til bi er a draga alla rina. a er dreginn a eins 1 rur hvort hafald, svo eru dregnir 4 rir hvora tnn skeiinni, ea hemingi ttara en vanalega.

Uppfestingin. Hentugra er a hafa snrislykkjur llum skftuum, en ekki jrnlykkjur ea krka, v a krkist altaf r. llum skftunum, nema v fremsta, er fest niur jaarskafti til hgri handar, svo er aftasta miskafti fest niur miskafti til hgri; aftasta skaftinu er fest niur miskafti til vinstri. Loks er fremsta, aftasta og aftara miskafti fest niur jaarskafti til vinstri handar. annig vera 3 hankar festir niur hvort jaarskaft, en a eins einn hanki niur hvert miskaft. a er stigi r fr hgri til vinstri; a eins eitt skaft er stigi niur senn. Tak burtu fyrsta endann aftasta skafti til hgri, sl inn skyttunni fr vinstri hendi.

3.rg. Reykjavk, desember 1903 nr.12

mislegt.  skir og Saxneskir verja mjlkina fr a srna me v a leggj fna jrnkeju yfir mjlkurlti og lta mijuna henni hanga niur mjlkina en ba enda hennar liggja niur kldu vatni.                                                                              Norden

4.rg. Reykjavk, janar 1904 nr.1

Smvegis.  a fst naumlega betri matur en n egg, og naumlega verri en skemd egg, og egar maur gtir a hva mrg egg skemmast daglega borgar sig a lesa eftirfylgjandi afer, sem dr. Phipson  hefur fundi upp til a geyma egg.   egar eggin eru tekin r hreirinu a dfa eim ofan brtt smjr, sem dlti af Salicylicacid er lti , eftir a etta hefur storkna eim, eru au reist upp askilin hvert fr ru kassa, sem fylltur er milli hvers lags me mjg fnu og urru sagi, og kassinn vel fyltur me v. S essari afer fylgt m geyma au, a minsta kosti heilt r skemd.

4.rg. Reykjavk, febrar 1904 nr.2

 Smvegis.   Skemmd ea ryug ft m gera sem n, me v a dfa eim vel hreinum ofan ekki mjg sterka blndu af extract og logwood, og eftir a au hafa veri urku, verur a vo au r spuvatni. Saumu ft, eins og t.d. karlmannsfrakka, m vo ngilega vel me svampi, stain fyrir a dfa eim ofan , en a verur a agta, a lgurinn s ekki of sterkur. v oftar, sem flkin ea efni er vegi r spuvatni, ess fallegra verur a.

________________________

Fyll finlega lampana morgnana; a er miklu skemmtilegra en a hafa hlfa, og arf ekki fyrir a a ttast, hvellsprenging (explosion). Kaup ekki mjg dkkleita ea mjg ljsa olu (kerosene); gult ljs er hi bezta og hultasta. Lampar me ljsdreifara eru gir. A lta ljs loga nturnar svefnherbergi, er bi slmt fyrir augun og taugarnar. En s nausynlegr a hafa a, drag ekki niur lampanum, ar e ljsi gefur fr sr banvnt ljskveikjuloft (gas). a er kunnugt, a menn hafa kafna af v.                                                                                                                 R.G.

4.rg. Reykjavk, aprl 1904 nr.4

 mislegt.
A reyna hva egg eru gmul. 
Leys upp 4 nzur af algengu matarsalti rmum potti af hreinu vatni, og lt eggin ofan a; su au eins dags gmul, leita au niur a botni, en su au riggja daga gmul, leita au ofar vatni. En su au fimm daga gmul ea eldri, standa au meira ea minna upp r v.

___________________________

a er mlt, a hvtan r eggi ltin saman vi stt vatn, geti stundum lkna barnaveiki, og verur a halda fram a gefa a inn, ar til bati kemur.

4.rg. Reykjavk, jn 1904 nr.6

mislegt.
Slettuhlf (Splashcloth) 
Hn er hf uppi yfir vottaborum og er alloftast hf r dkkleitum oludk (voxdk).   Ferkanta stundum langt stykki er klipt af, mismunandi strt, eftir v, sem hver vill hafa a. Svo er tekin umlungs-brei rma af ljsleirari oludk og klipt sm lauf utan me henni allri bum hlium, essi rma er svo lg utan me llu stykkinu rtta bori og sauma bu meigin niur saumavl. eru 4 stykki klipt af sama efni og rman var tekin af og kring a nean og san klipt au lauf allt kring, au meiga vera 4 5 umlunga brei og jafnlng, sumir hafa au lengri en au eru brei til essi stykki ea vasar, eru saumu tv hvora hli slettuhlfinni, anna a ofan en hitt a nean, og svo eins hina hliina beint mti hinum fyrri. au eru ekki sett alveg efst og nest hana heldur er haft dlti bil milli rmunnar og eirra allar hliar. Sumir hafa og fleiri smvasa essum slettuhlfum, til a hafa hrnlar , af rotna hr og .k. Mitt milli vasanna, fr einni hli til annarar, er fest umlungs brei rma, klipt me laufum bu megin, en hn er jafnan lg lykkjur og fest svo niur slettudkinn, ea hlfina, milli eirra. essar lykkju eru hafar til a hengja slettuhlfina upp . essir dkar eru bi hafir til a vernda vegginn fyrir vatnsslettum egar menn vo sr, og til ess a hafa allt eim, sem til vottar heyrir.

4.rg. Reykjavk, desember1904 nr.12

mislegt.  Gyltir myndarammar skrast mjg miki vi a bursta lengi me mjkum bursta upp r vel eyttri eggjahvtu, sem salt hefur veri lti saman vi.

5.rg. Reykjavk, marz1905 nr.3

Smvegis.
a skorpusteik. 
Sl saman fullum bolla af muldu sykri og 4 egg, og hlfan bolla af brddu smjri og lt hlfa ara mrk af um , str innan mti muldum tvbkum nokku ykkt og blanda saman vi adegi unnum eplaskfum. Hell svo innihaldinu mti og baka svo, en sl engum braumolum ofan a.

5.rg. Reykjavk, jn1904 nr.6

Smvegis.
A breyta lit rsar.
   Set ntekna rs vatn svo djpt, a hn sjlf standi aeins upp r v, dreif yfir hana neftbaki, og varist a hafa a of ykt. Eftir hr um bil 3 kl. egar a er hryst af er rsin orin grn.

Vi stami.  S sem dregur andann sterklega, ea andar sterklega a sr, mun ekki eiga bgt me a tala vinga n heldur vera htt vi stami. Or geta ekki komi fram r nunninum n ess, a lungun hafi afl sitt skert, og a geta au ekki haft ngilegs lofts.

5.rg. Reykjavk, jl1904 nr.7

Spakmli.

S einn, sem getur glast, getur hryggst; tilfinningarlaus sl getur hvorugt.

S einn, sem finnur a, a hann er smmenni, getur ori strmenni.

S er verstur rllinn, sem er rll eigin tilhneiginga sinna.

mtltinu finnum vr aftur friinn, sem kvinn fyrir mtltinu rndi oss.

Tilfinningarnar eru stormar, sem koma lfsfleyi voru sta; skynsemin er strimaurinn, sem sr um stefnuna. Vri enginn stormur, mundi knrinn stanza, og sf enginn strimaur vri, mundi hann stranda

a er erfitt fyrir sannleikann a standa nakinn hinu hrollhalda lofi kurteisinnar.

Ungir lygarar geta ori gamlir jfar.

Margur flagsskapur mundi farast fyrir, og mrg vinttubnd slitna, ef hugsanir manna stu skrifaar utan enninu eim.

ar sem krleikurinn hefu fastar rtur, ar ltur gu rsirnar spretta.

Ef ktturinn hefi vngi, mundi enginn titlingu fljga framar um lofti.

Ef hver og einn gti fengi a, sem hann skai sr, hva yri eftir?

6.rg. Reykjavk, janar 1906 nr.1

Smvegis.  N mjlk blndu me haframli er g vi slbruna, smuleiis nmjlk me ofurlitlu af strnuvkva , en s a oft brka, skemmir a hina, en hitt ekki.

egar kleinur eru bakaar, er bezt a leggja r egar r eru teknar upp r pottinum, ofan hey ea tu, ea s a ekki til svo hreint sem skyldi,   m leggja r hreinan pappr jafntt og r eru teknar upp r pottinum. Papprinn drekku sig feitina, og tlgarbragi , su r steiktar tlg, hverfur.

6.rg. Reykjavk, jn 1906 nr.6

Smvegis.
A n flsu r hri. 
Blanda saman vkvanum r einni strnu og innihaldinu r tveimur eggjum og nudda etta inn hfui, vo a san vel burtu me volgu vatni.

Merkiblek.  Maur blandar rauvni og ediki saman en a verur a vera gott rauvn og merkir svo lni me bursta ea penna. etta blek vst ekki r.

6.rg. Reykjavk, gst 1906 nr.8

mislegt.
A vo klisfrakka.  
egar arf a vo kliskjla ea frakka, eru tekin 10 kvint af reyktbaki og soin 3 mrkum af regnvatni; upp r essum lg er flkin burstu me hrum bursta, en ur en etta er gert verur a berja hana og bursta vel. egar essi vkvi hefur gengi vel inn kli er a bursta langsettis og hengt til urks. Kli verur vi etta hreint og gljandi og engin tbakslykt verur af v. essa afer m eins hafa vi peisuft sem eru r kli.

________________________

Til a auka vxt blmskr allra eirra plantna sem vaxa upp af lauk hvert heldur vsum ea jurtapottum.  Maur brir einum potti af regnvatni vi hgan hita 30 kvint af saltptri, 12 kvint af matarsalti, og 4 kvint af sykri, ltur enna lg svo klna og blandar svo ofurlitlu af honum  vatni sem er vsunum jafnum og ntt vatn er lti og a gufar upp. etta a bta upp tgufunina, en su laukarnir settir niur mold er lti eitt af essu lti vatni sem eir eru vkvair me, ea saman vi vatni sem lti er undirsklina ef au eru vkvu annig.

_______________________________

Til ess a halda straujrnum mtulega heitum svo ekki urfi a skipta boltanum svo oft, er gott a dfa hulstrinu neri hlutanum ofan kalt vatn, ur en sjandi jrni er lti a. Vi a varir hitinn lengur og verur jafnari.

___________________________

egar lnsterkja festist vi jrni egar jrndregi er ln, er gott a dreyfa dlitlu salti, ekki mjg grfu, gran pappr og draga jrni yfir a fram og aptur nokkrum sinnum, verur a gott.

6.rg. Reykjavk, nvember 1906 nr.11

Glalyndi.
Glalyndi er s unasrki eiginlegleiki, sem dreifir Paradsarblmum hi jarneska lf, og uppljmar alt, sem er gilegt me rsrauum geislum.
Glalyndi finnur jafnvel hinni dpstu sorg, og allskyns erfileikum einhvern vonargeisla, svo alt sst bjartara ljsi.
Hversu alaandi er ekki glalyndi hsmurinnar ea dtturinnar, fyrir hvern, sem kemur inn fyrir hssins dy, slk mttaka hefir svo g hrif, a maur vill gjarna koma sftur og verur sjlfur lttari lund.
a er hrygarmynd a sj brn, sem ekki eru glalynd, v llum sem heilbrigir eru og hafa krleika a mta, er glalyndi elilegt.
Hversu g hrif hefir ekki hgvrt glalyndi hsfursins, a lkist slunni, sem upplsir hsi, vermir konu og brn geislum snum og framleiir annig hin fegurstu blm lfsins; traust og krleika.
S, sem heimskir veika, ea leiir vilta aftur rttan veg, getur gert tvfalt gagn ef slbirta glalyndisins veitir herzlu orum hans.
olinmi og glalyndi, eru r gus gjafir, sem vera a fylgja mnnunum gegn um etta jarneska lf, v glalyndi er s jarvegur sem hi ga og gfuga rast .  a er einnig blmstur og krna dygarinnar.

7.rg. Reykjavk, nvember 1907 nr.11

Fyrirtaks meul hverju helst tilfelli sem er.

Vi ofsareii.  Gaktu undir eins t hreint loft, langt fr llum mnnum, og kallau t lofti og segu fr hva mikill heimskingi ert.

Vi ngju.  Gaktu heim til ftklinganna, sju rngu stofuna, sem eir vera a hafa, sju hvaa mat eir bera bori til morgunverar, midags og kvlds; spuru , hva miki eir innvinni sr, og reiknau svo, hvernig mundir komast af me a. Og munt taka eftir, a egar nst eftir kemur inn itt eigi hs, mun ll ngja n vera horfin.

Vi girnd og metnaarfsn.  Gaktu t kirkjugarinn og lestu grafletri legsteinunum; eir sna r endann allri mannlegri eftirskn. Grfin mun lka vera herbergi itt, ofulti af mold koddinn inn, rotnu forlg n og ormarnir umgangsvinirnir.

Vi rvinglun.  Skoau a ga, sem gu hefur gefi r essum heimi, og hugsau um, hverju hann hefur lofa r hinu lfinu. S sem gengur t aldingarinn sinn til a leita a kongurlarvefjum, hann mun finna og smuleiis kongulr; en s sem gengur anga til a leita a blmum, mun koma aftur me ilmandi rsir.   (tt)

8.rg. Reykjavk, janar 1908 nr.1

 Smvegis.
A hreinsa veggjapappr.  
Tak meallagi strt brau, srbrau ea franzbrau, tveggja daga gamalt og sker a 4 jafnstra parta. Svo egar bi er a urka riki af veggjunum, ea blsa a burtu me handbelg, eins og sem hafir eru til a tendra eld me, skal byrja efst veggnum halda brauinu hendinni nudda lttilega me v niur vi, hr um bil riggja kvartila langt stykki einu, og halda annig fram ar til eftri hluti veggjarins er binn, byrja svo nera hlutanum sama htt, en byrja dlti ofar en enda var, ar til veggurinn er binn. essi afer, s henni vandlega fylgt, getur mrgum tilfellum gert gamlan veggjapappr eins og njan.